Influenza holder ham væk fra Super Cup i Saudi-Arabien
Spillerne fra bl.a. Barcelona får ikke mulighed for at vise sig frem på nærmeste hold for landstræneren.
Super Cup i Saudi-Arabien går i gang i morgen.
Semifinalerne er som følger:
Barcelona - Athletic Bilbao onsdag kl. 20:00
Og på torsdag kl. 20:00 følger Atlético Madrid - Real Madrid.
Den spanske landstræner Luis de la Fuente rejser dog ikke med til det stenrige olieland. Han har pådraget sig en omgang influenza hjemme i vinterkolde Spanien.
Dermed kan spillerne fra de fire deltagende klubber ikke imponere en landstræner siddende på tribunen.
Men mon ikke han følger med på TV fra sygesengen?