LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Medie: Reglen om udebanemål i CL udgår

I Champions League kan man over to kampe spille uafgjort men alligevel kalde sig for enten taber eller vinder. Reglen om udebanemål har været til diskussion længe, men for mange er den med til at gøre fodbolden mere spændende og smuk.

Reglen går ud på, at det hold, der har scoret flest mål på udebane ved tilfældet af et samlet uafgjort resultat, går videre. Men fremover kan det ske, at den regel udgår. Det skriver BBC, der erfarer, at reglen er tættere på end nogensinde på at udgå. Det er komitéen for UEFA's klubber, der har opfordret til det.

Reglen har været eksisterende siden 1965 og var blandt andet med til at sende Bayern München ud af Champions League i denne sæson. PSG vandt 3-2 ude mod Bayern mens tyskerne vandt returkampen i Paris med 1-0. Dermed sluttede det sammenlagt 3-3, men da PSG havde scoret flest udebanemål, gik de videre.

Den endelige afgørelse står UEFA for. Beslutningen skal derfor afgøres internt af UEFA's komité og hvis reglen bliver sløjfet, så vil det slå igennem i Champions League, Europa League og Europa Conference League.

visreklameligeher

Reglen blev i sin tid indført i håbet om, at mandskaberne blev tvunget frem i banen. Men i dagens moderne fodbold vurderes reglen til at være forældet og derfor er man gået i gang med at undersøge mulighederne for at få fjernet reglen. Intet er sikkert endnu, men det vurderes, at der er gode muligheder for at det sker.

Straks som nyheden kom ud, gik Jamie Carragher til tasterne og fandt et tweet frem fra 2019, hvor Omar Chauhuri slog fast, at reglen gør fodbolden mere interessant og spændende.

- Jeg synes, at det er en skidt idé (at fjerne reglen). Selvom det er lidt af en anakronisme, så gør det knock out-kampene mere interessante, skrev han for to år siden, da der også dengang var historier om at reglen efterhånden var så forældet, at den måtte en tur ud af vinduet.

Denne sæsons Champions League-finale spilles mellem Manchester City og Chelsea. Det sker i aften klokken 21 på Estadio do Dragao.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder