Bernardo Silva har anmodet om Barca-skifte
Således forklarede Laporta, at klubben ikke har nogen intentioner om at sælge Frenkie de Jong. Om det er for at øge prisen på ham eller om det oprigtigt er situationen vides ikke, men i hvert fald kan Sport og Sky Sport rapportere, at Bernardo Silva har givet Manchester City besked.
Silva skulle have kontaktet sin agent, Jorge Mendes, og givet Pep Guardiola besked om, at han vil til Barca denne sommer. Straks forlød det - i spanske medier - at prisen lyder på 100 millioner euro men at Barca satser på et beløb omkring 60 millioner euro. Der er ikke avancerede forhandlinger lige nu, men der er interesse.
27-årige Bernardo Silva kom til Manchester City fra Monaco i 2017 og har siden spillet 251 kampe og scoret 48 mål. Han er udset til at blive erstatningen for Frenkie de Jong og ifølge Marca har Xavi gjort det klart for ledelsen, at han kun vil af med De Jong hvis det betyder, at Silva lander i klubben.