Tre klubber jagter Jordi Alba
Atletico Madrid, Inter og Benfica har alle været i kontakt med Alba og umiddelbart er Albas egen foretrukne destination Atletico Madrid, da han gerne vil blive i Spanien tæt på sin familie. Et skifte til italiensk fodbold udelukker han dog ikke mens det er mindre sandsynligt, at Benfica får noget ud af deres interesse.
Som bekendt indgik Alba en aftale med Barca om at ophæve sin kontrakt ét år før tid. Samtidig gav han afkaldt på hele 60% af sin løn, som han ellers var berettiget til at modtage. I stedet er han nu en fri fugl og kan begynde at fokusere på, hvad der fremadrettet skal ske.
I løbet af sommeren ventes det, at der kommer flere tilbud på Albas bord. Både fra Saudi Arabien og USA meldes der om interesse hvoraf der tidligere har været interesse fra Inter Miami, som netop har fyret deres cheftræner og derfor skal til at bygge noget nyt.