Julian Araujo kan ændre klubbens back-strategi
Han blev ikke afdriblet en eneste gang og fik samtidig vist sin fart og aggressivitet. Når pre-season indledes vil Araujo være en del af holdet og rejse med til USA, hvor Barca bl.a. møder Real Madrid. Her får Araujo muligheden for at vise sig frem og han kan have direkte indflydelse på klubbens transferstrategi. Xavi har allerede bekræftet, at Araujo får chancen til pre-season.
Situationen er den, at Jules Koundé i denne sæson har været fast mand på højrebacken, men han er mere komfortabel i midterforsvaret hvilket også er der, at Xavi vil bruge ham. Men på grund af omstændighederne i denne sæson har Koundé været nødsaget til at spille højreback - men hvis Araujo gør det godt til pre-season, så kan det være, at klubben allerede har deres nye højreback.
Lige nu kigger Barca på potentielle højrebacks ude i verden for at styrke sig på positionen, men træder Araujo i karakter og viser sig frem som en kompetent afløser, så er der ingen tvivl om, at Xavi vil give ham chancen i næste sæson og dermed kan Barca spare penge på en højreback. Lige nu er der dog ingen garanti og tiden løber for Barca, hvis Araujo ikke formår at overbevise Xavi til sommerens træningskampe.