Officielt: Barca bryder med Samuel Umtiti
Det kommer næppe som en overraskelse, at der denne sommer skulle ske noget med Umtiti. Sidste år forlængede han sin kontrakt, gik ned i løn og lod sig udleje til Lecce, hvor han har genfundet sig selv og virkelig fundet sit fodfæste igen. Til gengæld var det ikke nok til, at Xavi ville have ham i truppen.
Derfor har Barca og Umtiti sat sig ned ved bordet og de er nu blevet enig om, at rive kontrakten i stykker og dermed er Umtiti ikke længere bundet til klubben frem til sommeren 2026, som hans kontrakt ellers løb til.
Umtiti lagde ud i topform for FC Barcelona, da han kom til fra Lyon. Men efter sin gode start og med rigtig flot fodboldspil begyndte han at løbe ind i skadesproblemer - primært i knæene - og det kom han sig aldrig rigtig fra. Derfor lod han sig sidste sommer udleje til Lecce, som han i denne sæson har spillet 25 kampe for.