Antwerp-brøler inden Barca-kamp
I starten af september kunne FC Barcelona præsentere deres liste over de spillere, som er blevet registreret til at spille med i Champions League. Skulle klubben have glemt at registrere en spiller, så er løbet kørt i hele gruppespillet og det ville næppe glæde den manglende spiller.
visreklameligeher
Netop det er sket hos FC Barcelonas første gruppemodstander Royal Antwerp, der på mystisk vis har glemt at registrere backen Sam Vines og i stedet har registreret Björn Engels, der ikke har spillet for klubben siden 2021/2022.
Den tidligere FC Barcelona-midt, Mark van Bommel, er i dag træner hos netop Antwerp og han bekræfter, at der er begået en fejl.
- Vines skulle være en del af listen. Vi gjorde det ikke godt nok og vi begik en fejl. Den kan ikke rettes, fortæller Van Bommel. Vines, som har været i Antwerp siden 2021, har spillet 56 kampe for klubben og har endda ni landskampe for USA på CV'et.