FC Barcelona har endnu en kæmpesejr i kikkerten
Hvem kan stoppe Hansi Flicks Barca-hold? Næppe lokalrivalerne fra Espanyol, mener de fleste.
Espanyol rykkede op i La Liga efter en tur ned i næstbedste række. Dermed er der igen noget, der ligner et derby i Barcelona.
Espanyol spiller dog i dag på hjemmebane lidt uden for selve Barcelona, hvorfor drillesyge Barca-fans ikke rigtig vil anerkende dem som et rigtigt Barcelona-hold længere.
Kuriøst nok, så spiller FC Barcelona for tiden på Espanyols gamle hjemmebane på det olympiske stadion oppe på Montjuic. Sådan er der så meget.
Få forventer, at Espanyol kommer til at kunne stille meget op, når de gæster deres tidligere hjemmebane på søndag kl. 16:15.
Kigger man på Barcelonas seneste kampe overfor Espanyols, er der i hvert fald milevid forskel.
Men - der er trods alt tale om et derby. Eller en form for derby i hvert fald.