Skader kan ødelægge AC's fremtid i Barcelona
Tidligere i dag kom det frem, at den danske forsvarsspiller Andreas Christensen måtte trække sig fra dagens træning i Barcelona, og at han derfor ikke er med i truppen til spaniernes kamp i morgen i Champions League.
Den danske landsholdsspiller har kontraktudløb med Barcelona efter denne sæson, og der har derfor været nogle spekulationer omkring hans fremtid i en periode.
Her til eftermiddag skriver Diario Sport så, at det lige nu ser ud til at være usandsynligt, at Barcelona forlænger aftalen med Christensen, fordi de simpelthen er nervøse for de fysiske problemer, danskeren så tit er ramt af.
Siden Christensen kom til Barcelona, har han spillet 89 kampe for klubben, mens han har siddet ude med skader i 76 kampe. Det viser desværre, at han har været ekstremt uheldig med skaderne.