La Liga: FC Barcelona 2-0 Real Sociedad
FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Koundé, Martinez, Cubarsí, Cancelo, Gündogan, Christensen, Pedri, Yamal, Lewandowski og Raphinha
70' Christensen Roberto
70' Pedri Fermin
76' Lewandowski Ferran
90+6' Gündogan Romeu
Mål
- 1-0 40' - Yamal
- 2-0 90+3' - Raphinha (Straffespark)
visreklameligeher
FC Barcelona var på jagt efter andenpladsen mandag aften, da de mødte Real Sociedad hjemme på Montjuic. Men det var bestemt ikke flot spil fra de udhvilede Barca-spillere, som man så. I stedet var det en omgang fodbold på et lavt plan, hvor Barca-spillerne som set før stod meget langt fra hinanden og derfor ikke rigtig fik gang i noget kombinationsspil. Det var meget løst, hvad Barca kom med og i stedet var Real Sociedad tæt på over flere gange og hver gang var det Sheraldo Becker, som flere gange udnyttede, at Barcas bagkæde stød højt på banen.
Efter fem minutter sendte Sheraldo Becker en bold tæt over Ter Stegens mål og 22 minutter inde fik han scoret - igen på en lang bold - men han var offside. 38 minutter inde var det så endelig tæt på fra Barca. Med en xG på 0,01 gik Raphinha forrest og trykkede endeligt af udefra, men bolden blev snuppet af stolpen. Det gjorde den til gengæld ikke to minutter senere, da Lewandowski med flot overblik fandt Gündogan, der sendte bolden på tværs til Lamine Yamal, som sikkert sparkede bolden i mål til 1-0-føring som holdt halvlegen ud. En halvleg, der ikke var præget af mange chancer, flot spil eller dramatik - det var på et meget lavt plan.
Fra anden halvlegs start fik Barca en smule bedre kontrol over kampen og presset Real Sociedad længere tilbage omend baskerne da også kom frem til deres skudmuligheder, som dog ikke fik testet Ter Stegen. Raphinha var tæt på 2-0 med 25 minutter igen, da han langt udefra formåede at præcisere et skud helt oppe i målhjørnet, men keeperen var flot oppe og redde. Kort efter var det Brais Mendez, som var tæt på, da Gündogan smed en håbløs aflevering sted, som blev opfanget. Mendez satte Cubarsí med en skudfinte og kom helt ind i feltet, hvor han dog sendte bolden tæt forbi målet.
Med 20 minutter igen blev en totalt anonym og uinspireret Pedri pillet ud for Fermin Lopez. Også Christensen blev taget ud for Sergi Roberto. Danskeren indledte anden halvleg med en sublim aflevering i dybden til Raphinha, der dog ikke kunne gøre arbejdet færdigt. En håndfuld minutter senere var det Lewandowski, der blev pillet ud for Ferran Torres. Polakken havde igen-igen ikke fået nok at arbejde med inde i feltet og havde egentlig kun været involveret i en masse dueller. Til gengæld var Ferran tæt på at score sekunder efter sit indhop, men keeperen stod i vejen og gav hjørnespark.
I overtiden kom der drama, da Odriozola to gange havde hånd på bolden inde i feltet. Dommeren afviste, og spillet kørte videre i flere minutter før dommeren blev kaldt ud til skærmen. Først herefter så dommeren, at der rent faktisk var straffespark og så kunne Raphinha lukke og slukke fra pletten med sit mål til 2-0. Dermed vandt Barca kampen mod baskerne og avancerer nu til andenpladsen i ligaen inden næste runde, hvor Barca møder Almeria på udebane.