Koeman stikker til Barca: Vi betaler prisen
Frenkie de Jong misser EM. Det blev officielt meldt ud i går efter at Holland vandt 4-0 mod Island i deres generalprøve. Barcas midtbanemotor har været skadet i nogle måneder og er kun lige begyndt at træne med sine holdkammerater, men det var ikke nok.
I dag er De Jong knust og i mellem tiden har hans landstræner, Ronald Koeman, skudt med skarp mod Barca - hvilket også er fuldt forståeligt. Koeman mener, at Barca sendte De Jong i spil alt for tidligt og at han derfor igen blev skadet i samme område. Det var netop tilfældet, da De Jong ellers var blevet klarmeldt af klubben, men skadet i samme område få uger senere.
- Vi kom til den konklusion, at De Jong ikke engang bliver klar i de næste tre uger. Han bliver ikke helt klar. Han har en lille historie med denne skade. Hans klub tog en chance og nu betaler vi for det. Jeg ved, at han spillede uden at han var 100% klar, forklarede Ronald Koeman i aftes.
Det er da også set før, at FC Barcelona i sidste sæson bragte en spiller på banen før han var helt klar. Og det skete højst sandsynligt også med De Jong, som ikke kunne klare presset og måtte udgå med samme skade. Uden EM forude må De Jong ændre sine planer og tænke på at være klar til pre-season i Barca.