Mest læste lige nu

Avis: Nico Williams afviser PL - vil til Barca

FC Barcelona har en stor interesse i at hente Nico Williams til klubben denne sommer, men af økonomiske årsager er det ikke lige til. Mange ting skal gå op i en højere enhed for at catalanerne kan knytte den lynhurtige kantspiller til Hansi Flicks trup forud for næste sæson.

Nu forlyder det dog at Williams gør sit for at hjælpe situationen. Således har han afvist at rykke til Premier League denne sommer, hvor flere klubber ellers har udvist interesse for ham. Hans drøm er at skifte til Barca og det hjælper meget for hele operationen - men Athletic Club er ikke til at tale med.

Athletic Club vil gerne beholde Williams og hvis ikke han selv ønsker at blive, så henviser klubben til at hans frikøbsklausul som ligger på 50 millioner euro. Det er denne pris, som Barca håber at kunne forhandle ned - men hvis baskerne ikke er i humør til at forhandle, så besværliggør det situationen for Barca, der dog venter at kunne få råd til at købe ham fri for 50 millioner skulle det komme så langt.

Lamine Yamal, som spiller sammen med Nico Williams på landsholdet, har været ude og give en lille hjælpende hånd til, da han for nyligt udtalte, at han elsker at spille sammen med Williams. De to er bedste venner på landsholdet og deres forhold til hinanden er tydeligt at se. Derudover kender Nico Williams også adskillige spillere på Barcas hold, så forventningen er også at han ville falde hurtigt til.
 

FC Barcelona