LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Camp Nou skifter græstæppe - og får varme i banen

Det blev annonceret for nogle uger siden, at Barcelona havde i tankerne at omlægge græstæppet på Camp Nou. Igår gik arbejdet så igang, hvor man udover at skifte græstæppet også installerer varme i banen således den kan holde sig på én bestemt temperatur uanset hvordan vejret er.


Som altid modtager man græsset fra den franske by Bordeaux, som i årevis har leveret græstæpper til Barcelona. Derudover vil der med i fragten også være 35 kilometers rør, som skal installeres under græstæppet for netop at give græsset den bestemte varme. Projektet kommer til at koste seks millioner kroner - her er det årlige græsskifte inkluderet. Græstæppet koster mellem 2-2,5 millioner kroner.


Det er ikke mange klubber i Europa, som benytter sig af varme i banen. I Holland benytter man det mest, hvor hele 14 ud af de 18 hold i Æresdivisionen benytter sig af fænomenet. Derudover har også FC København fået det installeret mens også Schalke 04 og Champions League-deltagerne fra Shakhtar Donetsk ligeledes har det.



Arbejdet kommer til at foregå henover to uger og her vil der ikke blive spillet fodbold på Camp Nou. Barcelona skal nemlig møde Valencia på udebane på søndag, mens der i weekenden 7. og 8. september spilles landskampe. Derfor vender man først tilbage til Camp Nou den 14.september, hvor modstanderen hedder Sevilla.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder