Avis: Sådan stiller Barca op mod Real Madrid i nat
FC Barcelona befinder sig lige nu i USA og i nat skal de møde Real Madrid i Hansi Flicks anden kamp for klubben. Oriol Romeu var udset en startplads, men han er rejst hjem til Barcelona for at færdiggøre sit skifte til Girona.
I stedet ventes det, at Pablo Torre starter på midtbanen sammen med Casado og Bernal. I bagkæden er det genvalg til Gerard Martin på venstrebacken samt Clement Lenglet i centerforsvaret. Selvom Raphinha er klar, så vurderes det, at Julian Araujo skubbes frem i højre side med Hector Fort bag sig. Det erfarer avisen AS.
FC Barcelonas forventede startopstilling
Ter Stegen, Fort, Lenglet, Martinez, Martin, Casado, Bernal, Torre, Araujo, Lewandowski og Pau Victor
Andreas Christensen og Ilkay Gündogan forventes at få spilletid i løbet af kampen ligesom Raphinha også ventes spilletid. For Hansi Flick gælder det om at få spillerne i form og få set dem an i kamp for også selv at danne sig et indtryk af hvilke spillere han skal bruge som sin faste stamme.
Kampen afvikles klokken 01.00.