Lewandowski nærmer sig de ti mest scorende i Barcelonas historie
Barcelona hentede en sen sejr på 2-0 over Espanyol søndag aften, og den polske angriber Rober Lewandowski stod for den ene af de to scoringer.
Det var samtidig hans mål nummer 110 for Barcelona, og det betyder, at han nu kun er ti mål fra at komme ind på listen over de ti mest scorende spillere for Barcelona nogensinde.
Han er nu oppe på samme antal mål som Estanislao Basora, og lige foran ham ligger Hristo Stoichjov (117) og Josep Escola (120), som han skal op på for at komme med i top 10.
Hvis han når op på de 120 scoringer, er der ikke langt op til Patrick Kluivert og Carles Rexach, der begge har scoret 122 mål, og så kommer Mariano Martin (129) samt Rivaldo og Samuel Eto’o (begge 130).
Der er dog meget langt op til de fire forreste for Lewandowski. Det er Laszlo Kubala (193), Luis Suarez (195), Cesar Rodriguez (226) og Lionel Messi (672).