Barcelona-stjerne vil ikke tænke over sin fremtid endnu
Robert Lewandowski er gået ind i det sidste halve år af sin kontrakt med Barcelona, og det betyder, at han nu kan begynde at forhandle med andre klubber om et skifte på en fri transfer til sommer.
Barcelona har dog også stadig muligheden for at forlænge hans kontrakt, da de har option på yderligere en sæson, men det er stadig usikkert, om de kommer til at benytte sig af det.
Derfor er der lige nu en del spørgsmålstegn om Lewandowskis fremtid, hvor han også bliver sat i forbindelse med klubber fra Saudi Arabien, MLS og den tyrkiske storklub Fenerbahce.
Diario Sport skriver nu, at flere ting er oppe i luften. Både at han forlader klubben til sommer, men det er dog heller ikke helt udelukket, at han kan forlænge med Barcelona.
Sikkert er det dog, at den rutinerede angriber ikke kommer til at træffe en beslutning endnu. Han vil først begynde at tænke over fremtiden for alvor, når sæsonafslutningen nærmer sig lidt mere.