Lewandowski må forhandle frit nu – Flere klubber er interesseret
Robert Lewandowski har kontraktudløb med Barcelona efter denne sæson, og selvom klubben har en option på at forlænge med yderligere en sæson, er det endnu uvist, hvad der skal ske med den rutinerede angriber.
Situationen er lige nu den, at der er et halvt år tilbage af angriberens kontrakt med Barcelona, og det betyder, at han nu må forhandle frit med andre klubber om et skifte på en fri transfer til sommer.
Der er flere klubber, der har været meldt interesseret i ham, og nu skal han også selv begynde at tænke over, hvad der skal ske efter denne sæson.
Det tyske medie Bild skriver, at Lewandowskis agent har holdt møder med Chicago Fire fra den amerikanske MLS, der rigtig gerne vil hente angriberen, men de får også konkurrence andre steder fra.
Ifølge mediet skulle den tyrkiske storklub Fenerbahce også være interesseret, og det samme skulle flere klubber fra Saudi Arabien.