Mest læste lige nu

Danel Ehmsen

Barca kan aktivere frikøbsklausulen på spansk landsholdsspiller

La Ligas førerhold øjner muligheden for at forstærke offensiven endnu mere.

Barcelona overvejer i disse uger, om de skal udløse Alex Baenas frikøbsklausul i Villarreal. 

Den melding kommer fra den spanske avis AS. 

Med 33 mål i 10 La Liga-kampe skulle man måske mene, at Barcelona har godt styr på de offensive våben, men den spanske avis mener altså at vide, der kan komme endnu et våben ned i Hansi Flicks værktøjskasse. 

Alex Baena har nemlig en frikøbsklausul i sin kontrakt, hvilket betyder, at Barcelona, eller andre klubber, kan udløse den, og dermed købe Baena uden Villerreal har mulighed for at sætte en stopper for det. 

Alex Baena er især kendt for sit assistspil, hvor han i sidste sæson blev assistkonge i La Liga med hele 14 assists. I denne sæson har kantspilleren igen fundet sine holdkammerater i gode positioner, og står allerede noteret for fem assists, samme antal som Raphinha og en enkelt mindre en Lamine Yamal.

FC Barcelona