Mest læste lige nu

Danel Ehmsen

Efter Barca-fyring: Xavi nærmer sig nyt job

Barcelona-legenden kan snart have sin fremtid på plads.

Xavi Hernandez har stået uden job siden i sommers, hvor han forlod posten som cheftræner for Barcelona. 

Den mangeårige Barcelona-spiller afsluttede sin professionelle fodboldkarriere i Al-Sadd i Qatar, ligesom han startede sin trænerkarriere i selvsamme klub.

Efter et par år hjemme i Spanien og Barcelona kan Xavi nu igen tage ture til Qatar. Det arabiske medie Al Raya mener nemlig at vide, at Xavi er den helt store kandidat til at blive landstræner for Qatar. 

Hvis Xavi vælger at takke ja til jobbet, bliver en af opgaverne, at han skal forsøge at kvalificere Qatar til VM 2026, hvor de er at finde i gruppe A af den asiatiske kvalifikation. 

Det seneste store resultat for Qatar var i 2023, da landet vandt Asian Cup efter en finalesejr over Jordan. 

FC Barcelona