LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Barca-spiller klarmelder sig til Él Clásico

FC Barcelona har fået et kærkomment boost før søndagens El Clásico mod Real Madrid. Den brasilianske kantspiller Raphinha er tilbage i fuld træning og står klar til at gøre comeback efter sin skade.

Ifølge Diario SPORT imponerede han under torsdagens træningspas, hvor han deltog i hele holdøvelsen og bagefter gennemførte en fysisk test i styrkelokalet med stor intensitet. Den præstation har overbevist klubbens lægestab om, at han er klar til at spille på Bernabéu.

Raphinha har siddet ude i flere uger og misset en række kampe i La Liga og Champions League, men meldes nu både fysisk fit og topmotiveret for at vise sit værd i sæsonens mest prestigefyldte kamp.

Hans comeback er en stor gevinst for Hansi Flick, der har savnet offensiv dynamik på højrekanten. Sammen med Lamine Yamal og Fermín López kan brasilianeren få en central rolle i forsøget på at bryde Real Madrids kompakte forsvar.

Det er dog stadig uvist, om Flick vælger at starte med Raphinha fra første minut eller lade ham komme ind fra bænken for at undgå risikoen for et tilbagefald.

El Clásico spilles søndag på Santiago Bernabéu, og Barcelona kan for første gang i flere uger stille med en næsten komplet offensiv – præcis i tide til sæsonens hidtil største test.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder