Barcelona er i dialog om salg - Flick vil beholde ham
Barcelona kan meget vel sige farvel til forsvarsspilleren her i januar.
Eric Garcia har i længere tid været sat i forbindelse med et skifte væk fra Barcelona, fordi han ikke spiller den store rolle på holdet.
I sidste sæson var Garcia lejet ud til Girona, hvor han havde fin succes, og de har også været meldt meget interesseret i at hente ham tilbage til klubben.
Nu skriver Mundo Deportivo, at Girona har taget kontakt til Barcelona for at købe Garcia, og de skal være klar til at betale omkring 75 mio. kroner for forsvarsspilleren.
Mediet skriver samtidig, at Barcelonas træner Hansi Flick helst vil beholde Garcia, men spilleren skulle selv være indstillet på at skifte klub i jagten på mere spilletid.