Barcelona kommer ikke til at skille sig af med mange spillere til sommer
Der er ikke lagt op til, at der er mange spillere, der skal sige farvel til Barcelona til sommer.
Der har på det seneste været en del spekulationer om, hvad der skal ske i Barcelona til sommer, hvor der er lagt op til, at der skal hentes nogle nye spillere til klubben.
Samtidig har der selvfølgelig også været historier om, at spillere kan være på vej væk fra den spanske storklub, men man skal nok ikke regne med, at det bliver ret mange.
Blaugranagram skriver nemlig nu, at Barcelona ikke har tænkt sig at sige farvel til nogle spillere, med mindre det er for, at de samtidig skal gøre plads til nye spillere i truppen.
Mediet skriver, at det er med sportsdirektør Deco og cheftræner Hansi Flick i spidsen, at ledelsen har besluttet sig for, at det er den måde, det kommende transfervindue skal gribes an på.