Manchester City vil erstatte stjerne med Barca-profil
Kevin De Bruyne har været en af de bærende kræfter på Manchester Citys hold i mange sæsoner, og han har en stor andel i de mange titler, klubben har vundet.
Den belgiske stjerne har dog kontraktudløb hos den engelske storklub efter denne sæson, og tidligere i denne uge blev det offentliggjort, at hans kontrakt ikke bliver forlænget.
Derfor skal De Bruyne på jagt efter en ny klub, og samtidig skal Manchester City på jagt efter en erstatning for den rutinerede belgier, når transfervinduet åbner igen til sommer.
Nu skriver El Nacional, at Manchester City kigger mod Barcelona for at finde erstatningen for De Bruyne. Den engelske storklub skulle være interesseret i Dani Olmo, som Pep Guardiola har beundret længe. Mediet skriver også, at Olmo muligvis kan være tilgængelig for lidt mere end 450 mio. kroner.