Barcelona-legende revser Real Madrid efter dommerkritik: De har gjort det i 120 år
Der er ikke noget opbakning at hente hos den tidligere Barcelona-stjerne.
Real Madrid har udsendt et brev, hvor klubben kommer med en ret voldsom kritik af dommerne i den spanske La Liga, som de bestemt ikke er tilfredse med.
Barcelonas træner Hansi Flick har også kommenteret kritikken, hvor han lagde stort tryk på, at det bestemt ikke er sådan, de gør tingene hos Barcelona, og at han slet ikke deler kritikken.
Nu er der også kommet en kommentar fra Barcelona-legenden Gerard Pique, der revser Real Madrid for at være kommet med den kritik, men han er samtidig ikke overrasket, for han mener ikke, det er noget nyt.
- Det er et røgslør. Det er det samme, de har gjort de sidste 120 år. Når de taber, tænder de for mediemaskinen, og får alle til at tale om noget andet. Brevet er for at lægge pres på dommerne, siger Pique.