Medie: Barcelona forsøger at leje ham i sidste øjeblik
Efter Ruben Amorim overtog jobbet som manager for Manchester United, har Marcus Rashford ikke spillet nogen rolle hos den engelske storklub, det ser heller ikke ud til, at han får det i fremtiden.
Gennem det meste af januar har han været rygtet væk fra den engelske storklub, og der er flere forskellige klubber, der har været nævnt i den forbindelse.
Tidligt stod det klart, at Rashford selv afviste et skifte til Saudi Arabien, hvor der ellers var flere muligheder, og så blev Dortmund, Milan og flere engelske klubber også nævnt.
Barcelona har også været meldt interesseret i Rashford, og flere gange har der været historier om, at det var det, englænderen selv helst ville, men på det seneste har den dog været lidt kold.
Nu lukker transfervinduet snart, men Telegraph Football skriver nu, at Barcelona igen er i dialog med Manchester United om en lejeaftale, så den engelske spiller får resten af sæsonen i Spanien.
Transfervinduet lukker på mandag, så det bliver nærmest lige i sidste øjeblik, hvis Barcelona skal trække den her hjem.