Engelsk klub kan hjælpe Barcelona af med spiller
Ansu Fati har indtil videre haft en skuffende sæson, siden han vendte tilbage til Barcelona forud for denne sæson, efter han havde været lejet ud til Brighton.
Det lå lidt i luften, at Fati ville søge væk fra Barcelona her i januars transfervindue, men selvom flere klubber har været meldt interesseret, er han endnu ikke kommet væk.
Der har været flere historier fremme om, at Fati ikke selv havde interesse i at forlade Barcelona, og den spanske storklub har ellers brug for, at nogen skal sendes videre, hvis de skal hente noget ind her i januar.
Nu skriver TBR Football dog, at der er en ny mulighed for, at Fati kan komme videre. Mediet melder, at Tottenham skulle være interesseret i at købe spilleren, efter de fejlede med at hente Randal Kolo Muani tidligere på måneden.