Kæmpe beløb! - Så meget er Barca-bonussen efter finale-sejr!
I januar-måned kunne Joan Laporta løfte Super Cup-trofæet i Jeddah, hvor FC Barcelona havde vundet en knusende 5-2-sejr over Real Madrid i årets første El Clásico. Cup-sejren skal forsøges gentages lørdag, hvor det er Copa Del Rey-finalen, der skal vindes.
I forbindelse med Barca-triumfen i januar, aftalte Barças bestyrelse, at klubben ville belønne spillerne med en bonus. Super Cup-trofæet tæller normalt ikke med i spillernes individuelle bonusser - dét erfarer Mundo Deportivo. Mediet forklarer dog, at Barca-bonussen var aftalt mellem Laporta og spillerne efter sejren.
Konkret fortæller kilder omkring Barcas førsteholdstrup, at bonussen angiveligt lyder på en samlet værdi af €10.000 brutto. Denne mer-indtægt til spillerne kommer på aprils lønseddel, som forfalder den 30. april til Barca-spillerne.