LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Kontant Flick trods derby-sejr: "I dag accepterer jeg, men ikke på onsdag"

Efter Espanyol-kampen fremhævede Barça-træneren sejren i derbyet, men lagde ikke skjul på, at holdet i anden halvleg "mistede koncentrationen"

I FC Barcelonas derby-opgør mod Espanyol søndag eftermiddag, trak den catalanske storklub sig sejrsrigt ud med 3-1 efter scoringer af Raphinha og 2 gange Olmo. Barca-træner, Hansi Flick, var dog ikke fuldt ud tilfreds efter kampen.

Hansi Flick foretrak at forblive psotiv efter kampen, grundet det gode spil i første halvleg og resultatet (3-1). Men tyskeren genkendte en mindre god præstation i anden halvleg, hvor koncentrationen slap op, hvilket ikke var ønskværdigt. Flick sagde således til pressekonferencen efter kampen: 

- Målet var at tilføje de tre point, og det opnåede vi med 3-1, selvom vi i anden halvleg ikke fastholdt tonen og koncentrationen og det sker nogle gange. 

Flick kan dog godt se igennem fingre med det, grundet de tre point, men når Røde Stjerne på onsdag venter i Champions League, skal man finde tilbage til det gode spil, som har karakteriseret Barca-mandskabet i sæsonindledningen:

- I dag accepterer jeg det, fordi vi har vundet, men på onsdag skal vi være på et andet niveau, indtil nu og inklusive første halvleg har vi haft en spektakulær sæson, og vi skal fortsætte sådan her.


 

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder