LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Mohammed Sayegh

Koundé: Centerback er stadig min favoritposition

Jules Koundé blev hentet til Barca efter solide præstationer for Sevilla i midterforsvaret.

Jules Koundé er så småt ved at blive omskolet højreback. Han spillede centerback i Sevilla og leverede nogle enestående præstationer som fik Barca til at købe ham, men siden han kom til klubben har han primært fungeret som højreback.

I et interview fortæller han, at han i dag føler sig tilpas på begge positioner, men at favoritpositionen stadig er inde i det centrale forsvar.

- Holdet ser godt ud. De unge giver kamp til stregen og der er høj intensitet i træningerne. Jeg har en god fornemmelse og jeg ser frem til at spille, fortæller Koundé i et interview og følger op:

- Jeg spiller der, hvor træneren vil have mig til at spille. Jeg har talt med træneren og fortalt ham, at jeg føler mig tilpas på begge positioner. I sidste sæsonen udviklede jeg mig som højreback og jeg spillede også højreback under EM, men centerback er stadig min favoritposition. Jeg er dog glad uanset hvor jeg spiller.

Jules Koundé er stødt til truppen i USA og ventes at få lidt spilletid i nattens kamp mod AC Milan.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder