Super! Historisk set er den hjemme for Barcelona
Det er en rigtig behagelig statistik for alle fans af FC Barcelona.
Historisk set har klubben aldrig smidt et mesterskab, når man har ført med mere end 2 point ned til andenpladsen i ligaen med 10 kampe tilbage at spille.
Forspringet er snævert - men historien siger, at det altså er nok.
Nu er historie selvfølgelig én ting og nutid noget andet. 3 point til Real Madrid er trods alt ikke meget med 30 point tilbage at spille om.
Læg dertil det særdeles hårde kampprogram, der venter i den resterende del af sæsonen. Det samme gælder naturligvis for Real Madrid, som også stadig er med i både Copa del Rey og Champions League - foruden slutspurten om det spanske mesterskab.
FC Barcelona ser overbevisende ud. Men der skal ikke mere end et kort formdyk til - og det modsatte hos Real Madrid - så er rollerne byttet om.
En spændende tid er det i hvert fald!