Vildt rygte: Engelsk storklub vil købe Pedri!
Den spanske midtbanespiller er på blokken hos en af de helt store engelske klubber.
Manchester City hentede en håndfuld nye spillere i januars transfervindue, men det forventes også, at de vil forstærke holdet en del i det kommende transfervindue til sommer.
En af de positioner de forventes at købe ind på, er den centrale midtbane, og der er en del navne, der har været nævnt i forbindelse med dem.
Nu bringer Fichajes en Barcelona-profil i spil hos Manchester City, da de skriver, at den engelske storklub er meget interesseret i at hente Pedri i den spanske storklub.
Det vil være en markant forstærkning hos Manchester City, hvis de lykkes med det, men mediet skriver dog også, at der ikke er noget, der tyder på, at Barcelona vil sælge ham.