Mest læste lige nu

Daniel Zastrojevic

Vildt rygte: EM-stjerne og Barca-emne afviste tre topklubber i sommer

Nico Williams afviste ifølge Marca tre topklubber i sommer udover Barça, der blev ignoreret.

Athletic-kantspilleren Nico Williams gjorde baskernes fans tilfredse, da kantspilleren valgte at blive i klubben i denne sæson, hvor mange forventede, at stjernen ville finde nye græsgange - formentlig i Barça. 

Den 22-årige spanske EM-stjerne havde en frikøbsklausul på 435 millioner kroner, som de fleste eksperter mente var billigt efter hurtigløberens store EM. 

Holdet, der blev kædet mest sammen med Williams, var Barça, men det lod til, at Blaugrana fik en stille afvisning af den spanske stjerne, da han ikke svarede på Deco og kompagnis bud.

Marca skriver, at Williams til gengæld afviste tre bud, der ikke var fra Catalonien. 

Tre klubber, der alle var villige til at indløse Williams' frikøbsklausul.

Klubberne nævnes ikke i sportsavisen fra Madrid, men Nico blev rygtet til flere storklubber udover Barça i sommer som PSG, Liverpool, Arsenal, Aston Villa og Chelsea.

Sidste år skulle Williams have afvist Aston Villa.

Athletic håber angiveligt at kunne forlænge Williams' kontrakt og hæve frikøbsklausulen på den målfarlige raket. 

P.t. har Williams kontrakt med Athletic indtil sommeren 2027.

Williams kan se frem til at spille EL med Athletic i denne sæson, hvor man skal op mod hold som AS Roma i Rom, AZ Alkmaar på San Mames, Mourinhos Fenerbahce i Istanbul samt Besiktas i den tyrkiske millionby.

FC Barcelona