Journalist: Griezmann er sikker på Barcelona
- Det er et ja. Griezmann skifter til Barcelona til sommer. Barcelona kommer ikke til at udløse hans frikøbsklausul, men de to klubber er nået til enighed om en pris, der ligger tæt på, fortalte Guasch tirsdag aften i løbet af tv-programmet.
Til sommer falder Griezmanns frikøbsklausul til 100 millioner euro.
Flere store aviser i Spanien har ligeledes meldt franskmanden til Barcelona og det lader altså til at klubben for alvor har sikret sig Griezmann i god tid, som ellers var godt på vej til Manchester United i sommers. Men da Atletico Madrid ikke fik ophævet deres transferkarantæne, valgte han at forlænge med klubben.
26-årige Antoine Griezmann har spillet 177 kampe for Atleti og scoret 90 mål. I denne sæson er han oppe på 17 kampe og syv mål mens det i sidste sæson blev til 53 kampe og 26 mål.