Atletico har anmeldt Barca for Griezmann-kontakt
Denne kontakt er ifølge Atletico Madrid ikke lovlig og det ved man godt i Barcelona. Fejlen kom efter kampen mod Deportivo la Coruna, hvor Guillermo Amor bekræftede, at der muligvis havde været kontakt med Griezmann. Han bekræftede, at Barcelona holder kontakt med mange spillere - men det bryder Atletico Madrid sig af gode grunde ikke om.
En klub må nemlig ikke tage direkte kontakt til en spiller, som har mere end et halvt år tilbage af sin kontrakt. Griezmann forlængede i sommers sin kontrakt frem til 2021 og al kontakt skal derfor ske gennem klubben.
- Atletico Madrid har anmeldt Barcelona for gentagende gange at have været i kontakt med Griezmann og hans folk. Kontakt, som vi kender til, uden at Barcelona er gået til os først. Han er en spiller med en kontrakt - og en meget lang en, fortæller en talsmand fra Atletico Madrid ifølge Mundo Deportivo.
Om Barcelona har en aftale på plads med Griezmann, det vides endnu ikke. Men Amor ville ikke lægge skjul på, at snakken med Griezmann måske er langt fremme.