Engelske storklubber har fået en pris på Barcelona-stjerne
Det har set rigtig godt ud for Barcelona i denne sæson, hvor den spanske storklub stadig har en god mulighed for at vinde tre titler.
Der er flere spillere, der har en stor andel i, at det er gået så godt for dem, og en af dem er den brasilianske stjerne Raphinha, der har lavet en del mål og assists.
Der har i noget tid været spekulationer om Raphinha, hvor flere engelske klubber skulle være klar til at hente ham tilbage til Premier League, hvor han tidligere har spillet for Leeds United, inden han blev hentet til Barcelona.
Der er en del klubber, der har været nævnt i forbindelse med ham, og TBR Football skriver nu, at agenter skulle have gjort klart overfor dem, hvad prisen er på Raphinha.
Mediet skriver i hvert fald, at både Chelsea, Liverpool og Arsenal skulle have fået at vide, at Barcelona vil have 710 mio. kroner, hvis de skal sælge brasilianeren til sommer.