Barcelona slås med store klubber om Premier League-stjerne
Newcastle gjorde lidt af et scoop, da de tilbage i sommeren 2023 lykkedes med at hente den italienske midtbanespiller Sandro Tonali i AC Milan.
Tiden i England har været lidt op og ned for Tonali, der også har siddet ude grundet en lang karantæne, han fik for betting, men efter han kom tilbage igen, har han præsteret på et ret højt niveau.
Italienerens præstationer i denne sæson har også gjort, at nogle af de andre store klubber i Europa har fået ham på blokken, og hvis Newcastle er åbne for at sælge ham til sommer, kan der hurtigt blive rift om ham.
Caught Offside bringer Barcelona i spil til den italienske midtbanespiller, men den spanske storklub får også stor konkurrence, da mediet melder, at klubber som Bayern München, Real Madrid, Manchester City, Juventus og PSG også er interesserede i ham.