Stakkels, stakkels Koundé: Så gik den ikke længere
Jules Koundé måtte se hele 1-0-sejren over Mallorca fra bænken.
Alting har en ende, sang Shu-Bi-Dua engang.
Stimer med spillede kampe i træk har også en ende. Det måtte franske Jules Koundé sande i aftes. Med tanke på finalen i Copa del Rey var det måske slet ikke så dumt, at Koundé stod over.
Hansi Flick så ingen grund til at skifte backen ind, da Mallorca gæstede det olympiske stadion i Barcelona. Og så endte det med ‘sølle’ 104 kampe i træk uden skader, karantæner eller bænkpladser for Koundé.
Imponerende bedrift!
Alle kan trænge til hvile, og det var så tid for Koundé. Det er slet ikke umuligt, at den 26-årige franskmand grundlægger en ny serie af kampe startende med finalen i Copa del Rey på lørdag mod Real Madrid.