Officielt: Barca har sikret sig Frenkie de Jong
FC Barcelona bekræfter, at Frenkie de Jong skifter til klubben den 1. juli 2019. FC Barcelona betaler 75 millioner euro (560 millioner kroner) for Frenkie de Jong, samt yderligere 11 millioner euro i variabler. Han skriver under på en kontrakt som løber frem til sæsonen 2023/2024 - altså i alt fem sæsoner.
Frenkie de Jong har været på radaren over en længere periode og mens det i sidste uge lignede et klart skifte til Paris Saint-Germain, valgte præsident Josep Maria Bartomeu i dag at rejse til Amsterdam for personligt at lukke handlen. Deraf er nedenstående billede kommet frem. Det er sjældent set, at præsidenten på den måde rejser ud af huset for at sikre sig en spiller, men det var tilfældet denne gang, da det kneb for den sportslige ledelse at lukke handlen.

What you've all been waiting for... pic.twitter.com/gDE1mujMLF
— FC Barcelona (@FCBarcelona) January 23, 2019