Luis Enriques datter er gået bort
Hans datter Xana lå syg derhjemme før hun blev rykket til hospitalet Sant Joan de Deu, hvorfor Enrique altså valgte at opsige sit job for at være ved sin datters side. Her til aften bekræfter Luis Enrique, at Xana i en alder af bare 9 år tabte kampen til sin sygdom og er gået bort.
Xana led af knoglekræft, som hun havde kæmpet mod i flere måneder, men til trods for ihærdigt arbejde på hospitalet gik hun bort her til eftermiddag.
- Vores datter Xana gik bort denne eftermiddag i en alder af 9 år efter at have kæmpet intenst mod osteosarkom i fem måneder, skriver Luis Enrique i en besked og følger op:
- Vi takker for al støtten vi har fået og vi takker for forståelsen.
- Vi vil også takke personalet på hospitalerne Sant Joan de Deu og Sant Pau for deres dedikation og behandling. Lægerne, sygeplejerskerne samt alle frivillige.
- Vi kommer til at savne dig rigtig meget, men vi vil minde dig hver dag i vores liv i håbet om, at vi mødes igen i fremtiden. Du er en stjerne, som viser familien vej.