Mest læste lige nu

Officielt: Barca klager efter Real Madrids dommerhjælp

Det er hermed officielt. Joan Laporta har fået nok. FC Barcelonas præsident har set nok. Og det har desuden også flere præsidenter fra andre ligaklubber, som har brokket sig over den hjælp, som Real Madrid har fået. I weekenden blev det for meget.

Der har været rigtig mange historier siden Real Madrid 'slog' Almeria i La Liga denne weekend. Nogle tvivlsomme kendelser endte med at madrilenerne fik en 3-2-sejr dybt ind i dommerens mange tillægsminutter og efterfølgende har Almeria selv været på sociale medier med voldsomme hug mod La Liga. Og i Barcelona er det absolut ikke gået en næse forbi.

Joan Laporta kaldte det for 'skamfuldt' det som man så på Bernabeu og nu melder præsidenten selv, at klubben har indgivet en officiel klage til fodboldforbundet og hvis man kender Laporta ret, så har han helt sikkert været i snak med flere klubpræsidenter i La Liga før han har indgivet sin klage.

- Denne gang var situationen meget klar. Og derfor har vi valgt rent officielt at indgive en klage til forbundet. Derudover er jeg bekymret for vores spillers moral. Vi spillede en god kamp mod Real Betis, men efter kampen kunne jeg se spillerne være bekymrede for det, der skete på Bernabeu, udtaler Joan Laporta og følger op:

- Selvfølgelig skal vi som klub reagere på sådan en situation, slog han endegyldigt fast og han er absolut ikke alene om sin mening. Mange har tilkendegivet deres mening i forhold til Real Madrids dommerhjælp på Bernabeu i weekenden.

Alfredo Martinez har udsendt fodbold i 37 år og han har aldrig oplevet noget lignende siden VAR kom til. Girona-præsidenten Delfí Geli har også kommenteret på situationen med 'Alle så, hvad der skete på Bernabeu'. Desuden står Almeria-spilleren Gonzalo Melero til 12 kampes karantæne for sin kritik af brugen af VAR efter opgøret.

Almeria selv gik på de sociale medier med beskeden om 'Forvent ikke, at vi offentliggør en kamprapport. Alt er mere end tydeligt'. Desuden skrev Almeria også offentligt til det spanske fodboldforbund hvorfor dommeren ikke fik lov til at se de øvrige vinkler af Vinicius' mål.

Joan Laporta taler...
- Vi ser situationer, der bekymrer os og det vil være svært for alle at nå deres mål hvis det fortsætter sådan. Vores træner Xavi har allerede sagt det. Vores spillere skal overkomme mere end bare at vinde kampe.

- Det er ikke bare det, der skete denne weekend. Vi har analyseret situationen og der har allerede gentagende gange været situationer, hvor vores rival har vundet flere point på grund af dommerbeslutninger.

Der er drama i spansk fodbold. Igen.

FC Barcelona