LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Xavi: Kampprogrammet er kriminelt

Xavi Hernandez er ikke tilhænger af de mange kampe i FC Barcelona. I går gav han programmet skylden for de mange skader, som der rumsterer i truppen i disse dage, og der gik da også kun syv minutter af gårsdagens hjemmekamp mod Osasuna før Ferran Torres måtte forlade banen med en skade.

- Der vil altid være skader. Det er tydeligt, at kampprogrammet er kriminelt. Vi spillede 9 kampe i januar og nærmest alle var på udebane, der var mange rejser og vi havde ikke mange spillere til rådighed, sagde Xavi efter kampen i går.

- Vitor Roque er lige kommet tilbage fra en længerevarende skade, så det er klart, at vi måtte gå langsomt frem med ham for ikke at falde tilbage. Han var et af lyspunkterne mod Osasuna. Han hjalp os meget. Med Ferran, så mærkede han noget i baglåret. Vi håber, at det ikke er alvorligt, da han har været i god form.

- Cancelo, Araujo og Yamal modtog også slag undervejs i kampen, men de er ikke skadet, kunne Xavi yderligere fastslå. Specielt Araujo tog sig ofte til sit ene knæ, som han har bøvlet med i nogle uger. Ligeledes tog Cancelo en tur til sidst i kampen, hvor han efterfølgende også kunne mærke noget, men Xavi slog altså fast, at de ikke er ude med skader.

- I forhold til kampen, så havde vi brug for en reaktion og vi fik en god reaktion i forhold til styrke, aggressivitet og fart. Men rent teknisk skal vi forbedre os. Fansene var 10/10 og det havde vi brug for at føle. Overordnet set spillede vi en god kamp, men manglede de afgørende detaljer på deres banehalvdel.

Det 'kriminelle kampprogram' fortsætter. Der bliver ingen tid til hvile. Allerede om to dage står Barca på banet i Baskerlandet, hvor de spiller mod Alavés. Efter en kamp får spillerne endelig en hel uge med ro før det gælder hjemmekampen mod Granada.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder