Afrikansk guldmine for Barca? Mød to nye hotte bud på kommende superstjerner
Mød Mouhamed Dabo og Elhadj Malick Cissé.
Der er tale om to håbefulde unge herrer fra Senegals store talentmasse. De skal træne med Juvenil B i FC Barcelona de kommende par uger.
Derefter vil det stå klart, om det er spillere, FC Barcelona ønsker at se nærmere på i fremtiden. Vi skal huske på, at Barca først kan skrive kontrakter med spillede udefra, når de fylder 18 år.
Begge de omtalte spillere fra Senegal er kun 16 år gamle - og spiller på midtbanen.
FC Barcelona har i den seneste tid skruet på for scoutingen efter talenter på det afrikanske kontinent.
Det er slet ikke umuligt, at vi kommer til at se flere afrikanske spillere på FC Barcelonas førstehold i de kommende år. Om de bliver nedenstående herrer, er dog meget tidligt at spå om. Men de har fået en gylden chance for at vise sig frem!