Barcelona-stjerne bliver hjemme fra landskampe
En af Barcelonas helt store stjerner bliver hjemme i klubben i stedet for at tage på landsholdsopgave.
Den polske angriber Robert Lewandowski er muligvis den vigtigste spiller på det polske landshold, og han var også udtaget til den trup, der skal spille de kommende kampe i Nations League.
Den rutinerede spiller kommer dog ikke med alligevel, da han har meldt afbud. Det beretter det polske fodboldforbund.
Barcelona har også meldt ud, at Lewandowski er blevet ramt af en skade i ryggen, og derfor bliver han altså hjemme i klubben, hvor han skal komme sig over den.
Den spanske storklub melder også, at de forventer, han er ude i omkring ti dage, så det har umiddelbart ikke nogen betydning for Barcelonas kommende kamp efter landskampspausen.