4 mand fra Barcelona kan spille imod Danmark
Så er det spanske landshold til kampene i Nations League mod Danmark og Schweiz blevet udtaget. Der er fundet plads til 4 spillere fra Barca.
Pedri, Dani Olmo, Lamine Yamal og Marc Casado kan komme til at gøre ondt på Danmark, når efterårets sidste landskampe snart er over os.
- Danmark - Spanien spilles 15/11 kl. 20:45 i København
- Spanien - Schweiz spilles 18/11 kl. 20:45 i Tenerife
Vi kan nok ikke forvente startpladser til hele kvartetten fra FC Barcelona. Men mon ikke der venter godt med spilletid alligevel.
Lamine Yamal er udtaget igen. De fleste fans af FC Barcelona havde måske helst set noget andet. Det var jo lige ved at gå galt sidst.
Kylian Mbappé hviles igen, da han ikke er udtaget til det franske landshold.
Sådan er tilgangen til Nations League så forskellig fra spiller til spiller og landshold til landshold.