Barca-stjerne: Har fået opfyldt en af mine største drømme
Det har været et godt år for Dani Olmo, der har fået opfyldt nogle store drømme.
Det har været et begivenhedsrigt år for Dani Olmo, der i sommer var med til at vinde EM i Tyskland sammen med det spanske landshold.
Han skiftede også klub i sommer, da Barcelona købte ham for lidt mere end 400 mio. kroner i den tyske storklub RB Leipzig, og Olmo vendte derfor tilbage til den klub, han også spillede for som ung dreng.
Den spanske landsholdsspiller lægger da heller ikke skjul på, at det var en stor drøm, der gik i opfyldelse for ham i sommer.
- Dette år har givet mig muligheden for at opfylde en af mine største drømme, som er at vende hjem i en Barcelona-trøje og vinde en titel med landsholdet, siger Olmo.