Medie: Barcelona overvejer tre langsigtede erstatninger for Lewandowski
Det er angiveligt vigtigt for Barcelona at få hentet en ny angriber til truppen.
Selvom Robert Lewandowski er blevet 36 år, så er den polske angriber stadig en vigtig mand for Barcelona, og han scorer også stadig en masse mål for klubben.
Men hans alder gør dog også, at hans karriere begynder at synge på sidste vers, og det er ikke for meget at sige, at han i hvert fald ikke har mange år tilbage på toppen.
Ifølge det spanske medie Diario Sport er det derfor en vigtig beslutning for Barcelona at beslutte sig for, hvilken ny angriber de skal have hentet ind, når de skal planlægge for fremtiden, der kommer uden Lewandowski.
Mediet skriver, at de lige nu arbejder med tre mulige navne, og at det er Viktor Gyökeres, Darwin Nunez og Victor Osimhen, der er på blokken i Barcelona.