Barcelona jagter stadig Bundesliga-stjerne
I sommerens transfervindue forstærkede Barcelona deres offensiv med Marcus Rashford, som de har hentet på en lejeaftale i Manchester United for hele denne sæson.
Der var dog også andre spillere, der blev sat i forbindelse med et skifte til Barcelona i løbet af sommeren, inden det hele faldt på plads med den engelske kantspiller.
En af de spillere der også blev sat i forbindelse med Barcelona, det var Dortmunds tyske kantspiller Karim Adeyemi. Han er kommet rigtig godt i gang med denne sæson hos Dortmund, og Barcelona er stadig interesseret i ham, skriver Mundo Deportivo.
Hans nuværende kontrakt med Dortmund udløber i sommeren 2027, og det spanske medie skriver, at tyskerne er åbne for at sælge ham efter denne sæson, så de ikke mister ham på en fri transfer.