Nederlag på nederlag - Flick savner lederskab fra især én Barca-profil
Hansi Flicks mandskab savner lederskab fra især brasilianske Raphinha, som er en skikkelse, der mangler på banen i øjeblikket.
Et smerteligt 1-4-nederlag blev denne weekend en realitet mod Sevilla i La Liga, hvilket var det andet nederlag i træk for FC Barcelona. I kølvandet på back-to-back nederlag, mener Barca-staben nu, at man mangler lederskab.
For ifølge mediet, Mundo Deportivo, har især et fravær på banen, ramt Blaugrana-mandskabet hårdt. Og det er den skadede brasilianer, Raphinha, som man savner meget omkring holdet. For den offensive profil “bidrager med lederskab og er en ledende figur for at sætte tonen og løfte gruppen”, som mediet skriver det.
Og netop sådan en lederskikkelse, er noget som Hansi Flick og resten af staben savner for tiden, hvilket har medført et hold i problemer de sidste par kampe.