LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Vanvittig ros til Yamal

Tidligere Barcelona-træner Xavi Hernández har endnu engang overøst Lamine Yamal med ros

I et interview med Cronache di Spogliatoio – gengivet af Mundo Deportivo – kalder Xavi den 18-årige kantspiller for “den udvalgte” og spår ham en plads blandt fodboldens største navne.

"Han er den udvalgte. Han kan blive et af de største genier i fodboldhistorien, men det afhænger af ham selv – hans ambition, hans passion," sagde Xavi og tilføjede, at Yamals talent allerede som 15-årig var umuligt at overse.

"Selv som teenager driblede han forbi professionelle spillere. I træningerne spurgte vi ofte, hvem der var bedst – og næsten hver dag var svaret Lamine. Han gjorde ting, man kun så Neymar eller Messi gøre. Jeg så, at han var klar, og jeg var ikke bange for at give ham chancen. Han var heller ikke bange – han spiller uden komplekser og kan gøre en forskel. Det, han udretter i den alder, er vidunderligt," sagde den tidligere Barcelona-træner.

I samme interview fortalte Xavi også, at han selv var tæt på at forlade Barcelona som spiller. Han bekræftede, at både Inter og Bayern München forsøgte at hente ham i 2008, inden Pep Guardiola overtog trænerjobbet på Camp Nou.

"Jeg var tæt på at forlade Barcelona to gange. Første gang var til AC Milan – jeg talte med Galliani efter U/20-VM med Spanien. De ville virkelig have mig, men jeg valgte at blive. Det samme gjaldt i 2008, hvor Inter og Bayern også var interesserede, men så kom Guardiola, og det ændrede alt," forklarede Xavi.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder