LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Barcelona-profil kan skifte til uventet klub

Marcus Rashfords fremtid er fortsat usikker, men ifølge Football London kan et skifte til Tottenham blive en reel mulighed, efter der angiveligt har været indledende kontakt mellem Spurs og spillerens agent.

Rashford er i denne sæson lejet ud til Barcelona, hvor han har fundet formen med 15 mål og assists i 16 kampe. Alligevel er der ingen udsigt til, at han vender tilbage til Manchester United, som ikke ønsker ham i Ruben Amorims projekt.

Barcelona har en købsoption, men et comeback til Premier League er langt fra udelukket. Ifølge Football London har Rashfords agent, Dwaine Maynard, sonderet terrænet hos både Tottenham og Chelsea – og i Nordlondon ville englænderen blive genforenet med flere landsholdskolleger.

En af dem er James Maddison, som Rashford i forvejen har opbygget et tæt forhold til gennem årene på det engelske landshold. De to har længe haft en god kemi – også offentligt. Da Rashford i 2019 scorede et spektakulært frisparksmål mod Chelsea, svarede Maddison hurtigt på Instagram: “Nah, that free-kick”, hvortil Rashford gav tilbage: “Maddison, I’ve been watching you mate.”

Også denne sommer, midt i spekulationerne om Rashfords fremtid, reagerede Maddison på et opslag fra Barcelona-angriberen – en lille detalje, der ifølge Football London tolkes som endnu et tegn på en god relation mellem de to.

Mens Rashford fortsætter med at levere i Spanien, nærmer beslutningen sig om hans næste skridt. Barcelona kan vælge at købe ham fri for 26 millioner pund, men Tottenham står klar i kulissen, og forholdet til Maddison kan vise sig at være et af de kort, London-klubben håber på at kunne spille i jagten på englænderens underskrift.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder